Facebook
Minos Park oversigt over boligerne

Minos Park er højt beliggende på en sydvendt skråning, hvor der er både er panoramaudsigt og mulighed for at nyde solens vandring fra øst – videre henover syd – og til sydvest.

Hele området er bygget på en kæmpe kridtbanke og under gravearbejdet blev det fundet mange forstenede søpindsvin, koraller og skildpaddeskjold. Så for millioner af år siden var MINOS PARK også et eksotisk sted.

Udsigten mod syd er sikret, da der på det usædvanligt store grønne areal syd for bebyggelsen ikke er tilladt at opføre andet end et fælleshus, da området er en vigtigt del for Aalborgs indvinding af drikkevand.

Skråningen har gjort det muligt at opnå så stor højdeforskel mellem bygningerne, at panoramaudsigt for langt de fleste boliger kombineres med solindfald det meste af dagen.

På de stejleste steder er der rækkehuse, der med forskudte planer samt forskydninger mellem de enkelte boliger er tilpasset skråningens naturlige forløb og fald mod syd.

Rækkehusene består af op til fem boliger pr. bygning. De mange mellemrum mellem bygningerne sikrer Minos Park et grønt præg og gode forbindelser til natur- og fællesarealerne mod syd.

På det knapt så skrånende areal mod nordøst er der fem punkthuse med lejligheder. Også her er der store og grønne mellemrum, så landskabet og terrænet stadig præger bebyggelsen.

Alle bygninger er opført i et enkelt formsprog med farver i størst mulig harmoni med naturen, og de store vinduer til gulv giver gode forbindelser mellem inde og ude, mellem bolig og natur.

Bare et spadestik under overfladen består undergrunden af ren kalk fra kridttiden, og de lyse nuancer går igen i valget af de lyse teglstensfacader, der fremhæves af enkelte mørke partier og de sorte vinduesrammer.

De lyse og neutrale farver giver gode muligheder for selv at sætte kolorit (/præg) på udearealerne med blandt andet plantekummer og havemøbler.

Uddrag af materialelisten:

Egernsund blødstrøgne mursten

Outline lav-energivinduer (med solfilter mod syd). Vinduesrammer er sort aluminium udvendigt og hvid træ indvendigt.

Sålbænk i sort sten.

Arkitekt tagrender i zink.

Beton bagmur min. 120 mm. (Der anvendes ikke gasbeton nogen steder i byggeriet).

Indvendige vægge i beton med høj lydabsorption.

LECA lyddæk mellem etager.

Altan i galvaniseret stål. Værn i glas. Non-wood altangulv med afløb.

Indvendig trappe i glittet beton. Rækværk i stål.

Gulvvarme overalt med termostat pr. rum.

Trægulve i alle værelser og stue som DOMESTIC eg.

Klinkegulve i entré og vådrum og køkken, sandfarvet, MapsOfSerim 60*60 cm og 30*60 cm. Lys grå fuge.

Lofter i gips, delvist med akustikplader i køkken/alrum.

Èn nøgle til fordør, skur og postkasse.

Hvide indvendige celledøre.

Fodliste og gerikte, hvide, glatte, 7 cm.

Indvendige vindueskarme i hvid laminat med afrundet kant.

Ifö væghængt toilet med indbygget GROHE cisterne. Soft close sæde.

Alle armaturer er DAMIXA.

Gulvafløb i brusekabiner er Unidræn, lang model.

Glasvægge omkring brusekabine med stang til bruseforhæng.

SVANE køkken, WBL-laminat med soft close.

SVANE garderobeskabe, VISION-laminat med push-open 

SIEMENS hvidevarer: køle-fryseskab, ovn, opvaskemaskine, induktions-kogeplade, vaskemaskine og tørretumbler. FALMEC emhætte.

Håndklædetørrer i alle badeværelser som Strømberg VARZO El.

Bordplade i komposit med underlimet stålvask.

I badeværelser er bordplade hvid kunstmarmor med integreret vask.

Èn røgalarm pr. bolig.

I alt 16 indbyggede LED-spots i køkken, entré og badeværelser.

TERMIX-ONE vandvarmer.

GENVEX ventilationsanlæg, DANTHERM HCC2ALU med automatisk sommer by-pass. Placeres i loft.