Rækkehus i første række med flot udsigt

I første række på den sydvendte skråning får du her en bolig med en af områdets bedste udsigt. 

På den ene side af boligen er der bymiljø og mulighed for fællesskab med de øvrige beboere, og på den anden side har du den enestående udsigt over naturen. Med boligens store og gennemlyste rum har du forbindelse til begge del samtidigt!

Lige udenfor boligen kan du parkere bilen i din egen carport (carport er forberedt for opladning af hybrid/el-bil mod et engangsbeløb).

Boligens entré er rummelig og med adgang til et funktionelt badeværelse med vaskemaskine og tørretumbler og håndklædetørrer. 

Fra entréen er der adgang til alrummet med et lyst og stilrent køkken med vinkøler og ekstra dyb køkkenbordplade.

Det store glasparti giver masser af dagslys til alrummet, og terrassen virker nærmest som en udvidelse af rummet –ikke mindst om aftenen, hvor udvendig belysning eller fakler på terrassen giver en unik stemning og forbindelse mellem inde-og uderum.

Fra alrummet går du få trin op til det øverste niveau og stuen, hvor der med et stort vinduesparti er enestående udsigt mod syd.

I forlængelse af stuen kan du fra altanen nyde solen fra tidlig morgen til sen eftermiddag. Og selvfølgelig den enestående udsigt udover de store naturområder!

En lav væg danner en fin afskærmning ned mod alrummet, alt imens der stadig er gennemlyste rum med god forbindelse. Stuen er letat møblere, da den er regulær med lange vægflader og få døre.

På det øverste niveau er der fra stuen også adgang til et rum, der kan anvendes som soveværelse, aktivitetsrum eller kontor.

I boligens nederste niveau, som kun er en halv etage forskudt fra alrummet, er der to værelser og endnu et badeværelse. Også dette badeværelse har håndklædetørrer.

Begge værelser er lyse og med udgang til den sydvendte terrasse, som er delvis overdækket af altanen. Det ene værelse er meget rummeligt, og med de mange indbygningsskabe kan du vælge at have dit soveværelser her.

Det er ikke tilladt at holde husdyr i boligen.

https://minospark.dk/wp-content/uploads/2024/03/RS2-78-88-98-108.jpg

TypeRS2
Værelser3 + stor stue
Størrelse113 m2
Pris pr. md.11150 ,- pr. md
Aconto (brutto)11500 ,- årligt
StatusUdlejet
UDLEJNING & FREMVISNING

Lejebolig/Aalborg

(+45) 22 59 25 16

kontakt@lejebolig-aa.dk

Scroll to Top