
Lejligheder i Aalborg
Søger du Lejligheder i Aalborg, så er det nye boligbyggeri Minos Park – Gug Alper lige noget for dig. Det eksklusive boligbyggeri i udkanten af Gug omfatter 52 rækkehuse og 20 etageboliger. Alle boligerne har en fantastisk udsigt til Lundby Bakker, Gistrup og Indkildedalen.
Området omkring Gug Alper er i rivende udvikling. Byggeriet er forbundet med det øvrige Gug gennem et stort stisystem for cyklister, gående og løbere. Samt let adgang til Aalborg centrum, City Syd, E45, Aalborg Universitet og Aalborgs nye Supersygehus.
Det eksklusive boligbyggeri er beliggende i skøn natur og med kort afstand til Lundby Bakker. I området Lundby Bakker er der etableret løbe- og MTB- ruter, samt en stor lukket hundeskov.
Lys og rummelig indretning
De tyve 99 m2 etageboliger er beliggende på en sydvendt skråning. Fælles for de nye eksklusive lejligheder i Aalborg er det gode lysindfald. Alle lejligheder får lys ind fra tre sider og har en fantastisk 180 graders udsigt til Indkildedalen, Gistrup og Lundby Bakker.
Et fælles trapperum, tæt placeret ved bil- og cykelparkering, giver adgang til lejlighederne. Til hver lejlighed er et tilhørende depotrum på 3 m2. Alle lejlighederne rummer et lyst og lækkert køkkenalrum, stue, tre værelser, badeværelse og en solrig altan med læ og smuk udsigt.
Gug en del af Aalborg
I det sydlige Aalborg er bydelen Gug beliggende, ca. 4 km fra Aalborg Centrum. Gug har et indbyggertal på godt 13.000 personer i alle aldre. Bydelen har 4 lokale skoler, to sportsklubber, gode børnepasningsordninger og gode indkøbsmuligheder.
Gug er en del af Aalborg og Aalborg kommune. Kommunen er med sine godt 197.000 indbyggere den tredje største i Danmark. I Aalborg kommune finder du noget for enhver. Herunder fantastisk natur, store kulturoplevelser, spændende turisttilbud og pulserende storbyliv.
Søger du lejligheder i Aalborg, så er byggeriet Minos Park – Gug Alper måske lige noget for dig. Kontakt Michael Jensen på E-mail: mj@egonsminde.dk til en uforpligtende snak om mulighederne i byggeriet Minos Park – Gug Alper.