ARKITEKTUR OG MATERIALER
Lejeboligerne i Minos Park rummer både rækkehuse og lejligheder – alle med flotte udsigter mod syd, store altaner eller terrasse og med parkering lige ved hoveddøren. Boligerne spænder fra 96 til 113 m², fordelt på 3-, 4- og 5-værelses lejeboliger. Der er således ideelle boliger til både singlen, parret og børnefamilien.
ARKITEKTUR OG MATERIALER
Minos Parks lejeboliger er opført med et-plans lejligheder og rækkehuse i to plan. Med gennemtænkte planløsninger er der taget hensyn til den moderne families behov for bevægelsesfrihed og indretningsmuligheder, der harmonerer med ønsket om plads og praktik. Ejendommene fremstår som en homogen og arkitektonisk veldisponeret bygningsmasse, hvor der er både god afstand til naboejendommene og gå-afstand til områdets fælleshus. Og som noget ganske særligt er alle boliger sydvendte med naturen som nærmeste nabo.
Indvendigt er der prioriteret kvalitetsmaterialer på tværs af beboelsesrum og i køkken og bad. Alle boliger har gulvvarme. Med kvalitetsløsninger fra Svane, udvalgte hårde hvidevarer fra Siemens samt vedligeholdelsesfrie gulve sikres både kvalitet og holdbarhed. Boligerne har enten depotrum eller skur, og parkering lige ved hoveddøren.
FREMTIDSSIKRET PLACERING I NATUREN OG TÆT PÅ BYEN
Med sin placering i den sydøstlige del af Aalborg, i bydelen Gug, blot 5 km fra centrum, omfavner Minos Park det nære byliv, friheden med naturen som nabo men også den korte afstand til både hverdagens fornødenheder og storbyens puls. Her er mindre end 2 km til både Gug Skole og Byplanvejens Skole, dagligvareindkøb, Gigantium og Universitet. Her går hverdagen op i en højere enhed.
Naturen som nabo og udsigten mod syd er sikret, da der på det usædvanligt store grønne areal syd for bebyggelsen ikke er tilladt at opføre andet end det allerede etaplerede fælleshus, da området er en vigtigt del for Aalborgs indvinding af drikkevand.
FÆLLESHUS, URTEHAVER OG REKREATIVE OMRÅDER
Som et samlingspunkt for rekreative og sociale initiativer i Minos Park, er der i kvarteret opført et moderne fælleshus for alle områdets beboere, urtehaver, 4 legepladser og udsigtspunkter med bænke og bålplads. Fælleshuset drives af kvarterets egne beboere og kan anvendes til fester eller familiearrangementer. Huset indeholder stort selskabslokale, moderne industrikøkken og 2 værelser med op til 4 senge til overnattende gæster. Gæsteværelserne er indrettet som hotelværelser med toilet & bad.
BOLIGTYPER OG INDHOLD
Minos Park rummer både rækkehuse og lejligheder – alle med flotte udsigter mod syd, store altaner eller terrasse og med parkering lige ved hoveddøren. Boligerne spænder fra 96 til 113 m², fordelt på 3-, 4- og 5-værelses lejeboliger. Alle boliger er energieffektive, har vedligeholdelsesfrie gulve med gulvvarme, alt i hårde hvidevarer og opbevaring i enten depotrum eller skur.
OM HUSDYR
Det er muligt at medbringe husdyr, men efter nærmere forudgående aftale. Af hensyn til områdets beboere og naboskabet, ønsker udlejer således at afstemme tilladelsen ud fra vedkommende husdyrs race, alder og kilo.
UDLEJNING & FREMVISNING
Lejebolig/Aalborg
(+45) 22 59 25 16
kontakt@lejebolig-aa.dk